VIDEN OM RENTERS RENTE

Forstå tallene
bag væksten.

Formlen samler startbeløb, rente og tid. Med løbende indbetalinger lægger du en ekstra del til.

Regn baglæns

kr.kr.kr.
år

Samme model som beregneren: effektiv årlig rente, månedlig rentetilskrivning, indbetaling sidst på måneden, uden skat og gebyrer.

Nødvendigt årligt afkast

7,4 %

Du indbetaler

385.000 kr.

Afkastet skal give

615.000 kr.

Beregnet ved at løse formlen for den ukendte størrelse.

GUIDE / FORMEL

Uden løbende indbetalinger

Hvis du kun har et startbeløb, er formlen kort. K er startbeløbet, r er den effektive årlige rente som decimaltal, og t er antal år. En rente på 5 % skrives som 0,05.

Slutværdi = K × (1 + r)t

10.000 kr. ved 5 % i to år giver 10.000 × 1,05² = 11.025 kr. Første års rente er 500 kr. Næste års rente er 525 kr., fordi grundlaget er steget.

Med månedlige indbetalinger

Ved en fast indbetaling M sidst på hver måned bruger vi n = 12 × t måneder. Månedsrenten i udledes af den effektive årlige rente: i = (1 + r)1/12 − 1.

Slutværdi = K × (1 + i)n + M × ((1 + i)n − 1) / i

Hvis renten er 0 %, kan du ikke dividere med i. Brug i stedet Slutværdi = K + M × n. Formlen forudsætter indbetaling sidst på måneden og ingen skat eller gebyrer.

Effektiv rente er ikke nominelt r / 12

Ved 6 % effektiv årlig rente er månedsrenten cirka 0,4868 %. Bruger du 0,5 % hver måned, bliver den effektive årlige rente højere end 6 %. Derfor deler beregneren ikke den effektive årlige rente direkte med 12.

Med modelskat regner værktøjet måned for måned og trækker skat ved årets slutning. Det kan ikke generelt erstattes af den skattefri formel ovenfor. Se Excel-guiden for en månedsoversigt.

Find renten, når du kender start og slut

Kender du startbeløbet, slutbeløbet og antal år, kan du vende formlen om og finde den rente, der forbinder dem. Det er nyttigt, når du vil vide, hvad et historisk forløb svarer til i årlig rente, eller hvad du skal have for at nå et mål.

r = (Kn / K0)1/t − 1

Eksempel: 25.000 kr. er blevet til 40.000 kr. på 8 år. Så er r = (40.000 / 25.000)1/8 − 1 = 1,60,125 − 1 = 0,0605, altså 6,05 % om året. Bemærk, at det er et gennemsnit. Et faktisk forløb kan have haft både gode og dårlige år undervejs.

Formlen forudsætter, at der ikke er indbetalt undervejs. Med løbende indbetalinger kan renten ikke isoleres på papir, og du må regne dig frem. Det gør beregneren øverst på siden for dig.

Find antallet af år

Vil du vide, hvor længe der går, før et beløb når en bestemt størrelse, isolerer du t med logaritmer. Grundtallet er ligegyldigt, så længe du bruger det samme i tæller og nævner.

t = ln(Kn / K0) / ln(1 + r)

Eksempel: Hvor lang tid tager det at fordoble 50.000 kr. ved 6 %? t = ln(2) / ln(1,06) = 0,693 / 0,0583 = 11,9 år. Beløbet er uden betydning — en fordobling tager lige lang tid uanset om der står 5.000 eller 5 mio. kr.

Til hovedregning kan du bruge 72-reglen, som giver 72 / 6 = 12 år. Læg mærke til, at modellen regner i hele perioder, så det praktiske svar er den første rentetilskrivning efter de 11,9 år.

Find startbeløbet

Den sidste omskrivning svarer på, hvor meget du skal lægge til side i dag for at have et bestemt beløb senere. Det kaldes også nutidsværdien af et fremtidigt beløb.

K0 = Kn / (1 + r)t

Eksempel: Du vil have 100.000 kr. om 15 år og regner med 5 % om året. K0 = 100.000 / 1,0515 = 100.000 / 2,079 = 48.102 kr. Med 7 % i stedet falder kravet til 36.245 kr. Små ændringer i renten flytter altså meget, når perioden er lang.

Den samme omskrivning bruges til at regne et fremtidigt beløb om til dagens kroner, hvis du sætter r til inflationen i stedet for et afkast. Det er præcis, hvad inflationsfeltet i beregneren gør.

De fire størrelser hænger sammen

Formlen indeholder fire størrelser: startbeløb, slutbeløb, rente og tid. Kender du tre af dem, kan den fjerde altid findes. Alle fire omskrivninger ovenfor er den samme ligning, isoleret forskelligt.

Derfor er der ikke fire regnestykker at huske, men ét. Tjek altid, at renten og tiden bruger samme periode: en månedsrente skal ganges med måneder, ikke år. Se beregningsmetoden for, hvordan vi omregner mellem årlig og periodisk rente.

Ofte stillede spørgsmål.

Hvad er formlen for renters rente?

Slutværdi = K × (1 + r)t, hvor K er startbeløbet, r er den effektive rente som decimaltal og t er antal perioder. Med løbende indbetalinger lægges M × ((1 + i)n − 1) / i til, hvor i er periodens rente og n er antal perioder.

Hvordan finder jeg renten, når jeg kender start- og slutbeløb?

Brug r = (Kn / K0)1/t − 1. Med 25.000 kr., der bliver til 40.000 kr. på 8 år, giver det 6,05 % om året.

Kan jeg dividere den årlige rente med 12 for at få månedsrenten?

Nej, ikke hvis renten er en effektiv årlig rente. Brug (1 + r)1/12 − 1. Ved 6 % om året er månedsrenten 0,4868 %, ikke 0,5 %.

Hvorfor kan jeg ikke isolere renten, når jeg indbetaler løbende?

Fordi renten så optræder både i potensen og i nævneren i annuitetsleddet. Ligningen kan ikke løses på papir og må løses numerisk, sådan som beregneren gør.

Dit valg gemmes i browserens lokale lager under nøglen rr-consent og sendes ikke til serveren.